Klubmestre i Tårnet + nr. 2 og 3

Af Erik Hansen

Ved at gennemlæse de gamle protokoller, er det lykkedes mig delvist at finde frem til dem der sluttede lige efter klubmesteren. Som en slags olympisk medaljeskammel har jeg medtaget ”guld-, sølv- og bronzevinderen.” Den første protokol fra klubbens start og ca. 20 år frem har det ikke været muligt at finde, så der er jeg blank. Den der starter i 1952 fortæller at herfra og frem til 1970erne, spillede man klubturneringen opdelt i klasser hvor man spillede alle mod alle, og ofte dobbelt. Fra midten af 1980erne (jeg blev selv medlem i 1984) har vi stort set spillet monrad hvert år, dog med forskelligt rundeantal.

I turnering nr. 64, 65 og 66 afveg vi en smule. Der spillede vi Monrad om efteråret, som dannede grundlag for klasseinddelingen om foråret. Inddelingen var også baseret på det i 1995 indførte klubratingtal, der ikke kan påvirke det rigtige ratingtal, mens det omvendte godt kan.

Fra og med sæsonen 1997-98 har vi kørt med en hjemmelavet monradturnering, som rundelægningsmæssigt opdeles i to. Alle opnåede point tages med fra første til anden halvdel, og man kan godt møde samme modstander to gange på én sæson. Denne turneringsform fungerer fint, når vi ikke er så mange. I en enkelt sæson, 2005-06, har vi sågar opdelt den i tre.

Tidligere spilledes der omkamp ved ligestilling. Fra sidst i 1980erne har vi brugt korrektion. Ligestilling mellem nr. 1 og 2 er minimum sket 10 gange, nemlig i 1960-61, 1967-68, 1983-84, 1986-87, 1993-94, 1995-96, 2008-09, 2013-14, 2016-17 og 2020-21.
I 2016-17 oplevede vi for første gang at 3 spillere sluttede øverst med lige mange point.

Andre bemærkninger. Selvom opgørelsen desværre ikke er fuldstændig, må vi jo tage hvad vi kan se.

Største sejrsmargin:
1954-55 mellem Viggo Pedersen og Valdemar Jørgensen: 4½ point
2007-08 mellem Michael Nord og Benny Brinch: 4 point
1963-64 mellem Chr. Waagner Nielsen og Ebbe Pagh Schultz: 3½ point

Største margin mellem nr. 2 og nr. 3:
1952-53 mellem Viggo Pedersen og Harry Godtfredsen: 4½ point
1969-70 mellem Gordon Andersen og Ejnar Nielsen: 3½ point
1984-85 mellem Benny Brinch og Ole Eik Jørgensen: 3½ point
1960-61 mellem Poul Wittenkamp og Villy Christensen: 2½ point

Mindste margin mellem nr. 1 og nr. 3
2016-17 mellem Ulrik Larsen og Michael Nord: 0 point
1961-62 mellem Harry Godtfredsen og Ejnar Nielsen: ½ point
1978-79 mellem Mikael Rask Kristensen og Herluf Lykkegaard: ½ point
2009-10 mellem Michael Nord og Ole Eik Jørgensen: ½ point
2020-21 mellem Martin Hansen og Ole Eik Jørgensen: ½ point

Mest suveræne sejr må være Morten Pedersen i 1979-80 der, som den eneste har scoret maximum, 9 af 9. Af andre flotte pointtal kan nævnes:
1952-53: Knud Andrea 15 af 16.
1957-58: Viggo Pedersen 15 af 18.
1963-64: Chr. Waagner Nielsen 14½ af 16.
1970-71: Gordon Andersen 10 af 12.
1974-75: Allan Boldt 11½ af 14.
1987-88: Benny Brinch 9 af 10.
1992-93: Mikael Rask Kristensen 12 af 13.
2003-04: Ole Eik Jørgensen 12 af 14.
2007-08: Michael Nord 11½ af 12.

Mest spøjse afgørelse må være den der placerede mesterskabet for 1983-84 mellem Benny Brinch og Torben Larsen. De skulle egentlig spille omkamp, men næsten 2 år senere var det stadig ikke afviklet. Det blev så på forhånd aftalt at deres indbyrdes parti i 1985-86 turneringen, den 24. februar 1986, også kom til at gælde som omkamp for mesterskabet 1983-84. Benny vandt dette ekstremt vigtige parti.